Uddannelsesvejledning på Husby Efterskole
På Husby Efterskole modtager alle elever uddannelsesvejledning. Uddannelsesvejledningen varetages af skolens uddannelsesvejleder Conny Gnutzmann.
Det er vigtigt, at du får et godt grundlag for at tage stilling til dit uddannelsesvalg. Derfor tilbyder vi flere personlige samtaler i løbet af skoleåret.
Uddannelsesvejledningens formål er:
- At sikre, at man træffer et kvalificeret uddannelses- og erhvervsvalg med afsæt i de forudsætninger, man har.
- At give eleverne viden om og indsigt i de uddannelsesmuligheder, der tilbydes efter 9. og 10. klasse.
Conny Gnutzmann kan kontaktes via skolens intranet, viggo. I kan også skrive til hende på conny@husbyefterskole.dk
Går man i 10. klasse på Husby Efterskole, så kommer man i brobygning i uge 44, hvor man får indblik i 2 forskellige ungdomsuddannelser. Derudover skal man i januar skrive OSO-opgaven, der også tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan.
Vi arrangerer også erhvervsdage for alle elever, hvor vi kommer ud og besøger nogle virksomheder.
Nyttige links:
Optagelse.dk
Uddannelsesguiden
Uddannelsesguiden til forældre
Læs også om vores 3 udlandsrejser, og 4 profilfag. Digital, artXpress, Band og Islænderheste