Demokratisk dannelse på Husby Efterskole
Formålet med efterskolerne er at tilbyde undervisning og samvær, der har fokus på "livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse".
Efterskolernes undervisning bliver tilrettelagt med henblik på "elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse". Se mere om det politiske grundlag for efterskoler på www.uvm.dk/efterskoler.
Fællesmøde med fokus på medindflydelse og medansvar
En af måderne Husby Efterskole praktiserer medindflydelse på efterskolen på er ved at holde fællesmøder, hvor alle bliver hørt.
I praksis fungerer det sådan at én gang om ugen holder vi først et møde med eleverne i husene, hvor vi sætter fokus på at få elevernes synspunkter omkring efterskolelivet frem, både på de små og store linjer. Der er tid til at få drøftet stort og småt og huslæreren er altid med til mødet. Dette efterfølges af et møde for alle i foredragssalen, hvor et hus på skift er ordstyrer.
Formålet med fællesmøderne er, at udvikle den demokratiske dannelse hos eleverne, og give dem medansvar for deres liv på efterskolen.
Læs også om vores 3 udlandsrejser, og 4 profilfag. Digital, artXpress, Band og Islænderheste